Annonce

Annonce

Svar: Aftensmad der driller


21. marts 2019

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kravletroldenens mor :)

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at I har fået skabt en god rytme for dagen, det er super godt og netop vigtigt i forhold til spiselyst - jo mere faste rytme, jo fastere spisetider, jo større sandsynlighed for at jeres datter er parat til at spise, når hun tilbydes mad, og at maden derfor glider ned...

De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 flasker i døgnet - og jeg anbefaler at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og i 8-9 måneders alderen passer det ofte at trappe ned til 3 flasker, og her anbefaler jeg, at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Jeg nævner dette, fordi jeg ikke helt kan se, hvor mange flasker jeres datter får i løbet af et døgn. Du nævner, at hun får flaske om aftenen og i løbet af natten, men ikke hvornår hun får flaske i dagtimerne, og det spiller naturligt ind på hendes lyst til og behov for mad, hvor meget mælk hun drikke og hvornår...:)

Det vil være rigtig godt, hvis hun tilbydes grød to gange dagligt og derudover tilbydes grøntsagsmos, kød, fisk, frugt og bær, samt mad i hånden, som hun selv kan gumle på. På denne måde får hun størst mulig variation af fødevarer :) Det er dejligt, at hun er glad for grød og jeg vil derfor anbefale jer, at I tilbyder hende grød om morgenen og om eftermiddagen.

Det er rigtig godt, at I forsøger med jeres egen mad, så hun naturligt lærer at spise det samme som jer. Men I må også meget gerne tilbyde hende forskellige middagsretter fra glas, både for at give hende variation, men også for at se om I på den måde kan vænne hende til at spise mere mos. Nogle børn kan rigtig godt lide de færdige produkter, fordi de på grund af varmebehandlingen kan virke lidt sødere, ligesom de ofte er meget cremede i konsistensen i forhold til, når man laver maden selv. Derfor er det et forsøg værd at variere mellem den hjemmelavede og den købt middagsmad :)

Når hun er gladere for grød end for grøntsagsmos, så kan det også handle om, at grøden smager sødere end mosen, og derfor kan det også være en idé at forsøge med de lidt sødere grøntsager som basis - det kan f.kes. være gulerødder, sweet potatoes, majs, ærter og lignende - ligesom sødmen i rodfrugter ofte trækkes frem, hvis du starter med at bage dem i ovnen og så moser dem efterfølgende.

Jeg vil også anbefale jer, at I starter med at tilbyde hende mad i hånden, det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende. Sæt hende i den høje stol, tilbyd mad i hånden, som hun kan gumle på og følg så efter ...


Annonce

... med lidt mad på en ske. Mad i hånden og dt at sidde og gumle lidt selv kan gøre hende opmærksom på at det er spisetid og dermed gøre hende mere parat.

Nogle gange kan det være en idé at bruge netop ristede rugbrødsbjælker som ske eller lave en "agurkeske" til hende, som du kan give hende mosen med. På den måde kan I måske få hende til at smage lidt mere på mosen og dermed acceptere den bedre.

Nogle gange kan det også være en god idé at bruge f.eks. lidt risgrød som basis og så komme grøntsagsmos på som topping. Og så gradvist trappe ud af ris og øge mængden af grøntsager, ligesom nogle børn gerne spiser kogte ris og grøntsager - f.eks. kan boller i karry være en hofret i denne alder :) I skal dog være opmærksom på, at hun ikke bør få ris dagligt på grund af arsenindholdet.

Mit forslag til en dagsplan - som naturligt ligner jeres - ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre til kl 06, hvor dagen stater som nu.

Morgen 6.20: Havregrød, vand af kop.

Puttes til dagens første lur og sover som nu ca mellem 8-9

Formiddag 9.30: Frisk frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og I følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være en middagsret på glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca. kl 12

Eftermiddag 14-14.30: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt hånden som nu. Vand af kop.

Hvis hun har sovet en kort middagslur, vil hun evt. have behov for en lille powernap her og det kan godt give større overskud til at spise aftensmad, når hun så vågner...

Aften 17.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende ei hånden, og I følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgansgpunktet jeres mad eller en middagsret på glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19 - eller senere - det afhænger af, hvorvidt hun har fået 3 lure dagligt.

Sen aften 22-23: Drømmeflaske

Som I kan se, så tænker jeg, at I har en vigtig pointe i, at jeres datter måske er for træt til at spise aftensmad - hun står tidligt op og sover tidligt hele dagen igennem og det ser ud som om, at hun faktisk godt kunne bruge en 3. lur sidst på dagen. Det er derfor et forsøg værd om hun skal puttes til en lille powernap her og måske derefter vil være langt mere vågen og have mere overskud til at spise sin aftensmad...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - og også god weekend til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce